Jagttegnskursus

Kronjyllands jagtforening Undervisning er en selvstændig forening under Kronjyllands Jagtforening. Kronjyllands jagtforening Undervisning udbyder et årligt jagttegns kursus, med start i januar ledende frem mod jagttegnsprøve fra slutningen af april. Foreningen er stiftet for at sikre, at der udbydes et jagttegnskursus i Randers, der lever op til de standarder vi som jagtforening ønsker, og som samtidig er prissat, så alle har mulighed for at betale det.

Der er andre kursusudbydere i Randers, der tilbyder jagttegnskursus på samme niveau. Jagtforeningen samarbejder AOF/FOF, der anvender skydebanen.

Jagttegnsundervisningen tager udgangspunkt i den lærebog Danmarks Jægerforbund udgiver, eleverne skal selv købe bogen og den tilhørende lovsamling.
Jagtprøvelæreren tilknyttet foreningen er Jens Peder Hounisen.

Undervisningen består dels af teori og dels af praktisk træning i våbenhåndtering. Teoriundervisningen er en hverdagsaften fra kl. 19, den praktiske træning er lørdag på skydebanen i Assentoft.
Lektionsplan: Jagtvåben – jagtformer – vildtkendskab – jagtlov – skydning & afstandsbedømmelse i alt 75 lektioner.

Deltagerantal er begrænset til 16-18 deltagere pr. hold.

Spørgsmål til jagttegns kurset kan rettes til Jens Peder Hounisen på email undervisning@kronjyllandsjagtforening.dk.